Facebook Holmsland Maskinforretning
  • Valtra A Serie
  • Holmsland Diverse 1500x300 2020 11 web
  • 6250x1250Holmslandmaskinbanner
  • Banner G serie1024 1
  • 1500x300 Holmsland 070520203
  • Holmsland Diverse 1500x300 2020 11 web3
  • Valtra N Serie
  • 1500x300 Holmsland 070520205
  • Valtra T Serie
  • Holmsland Diverse 1500x300 2020 11 web4
  • 6250x1250Holmslandmaskinbanneri2
  • 1500x300 Holmsland 070520204
  • Valtra S Serie

Valtra´s Historie

 

Screenshot 2019 12 16 Historie Archives Valtra Team

Der er blevet bygget traktorer siden 1889, selvom de første modeller endnu ikke var fuldt funktionsdygtige. Den første funktionsdygtige traktor, der var drevet af en forbrændingsmotor, kom tre år senere, i 1892, da Waterloo Gasoline Engine Company i USA løftede sløret for traktoren Waterloo Boy. Samme år byggede Case også sin første dieseldrevne traktor. Det betyder, at vi i år kan fejre traktorens 130-års jubilæum. Valtras egne rødder rækker 106 år tilbage.

Valtras historie begynder i 1913, da Munktells kombinerede en intern forbrændingsmotor med en lokomotivramme og dermed skabte sin første traktor.

Traktor = et køretøj, som bruges til at trække redskaber og er drevet af en forbrændingsmotor

Trækmaskine = en maskine eller et køretøj, som bruges til at trække redskaber og er drevet af damp

Munktells’ 20-24-model blev lanceret i 1916. Den nye model vejede 4,2 ton, altså kun halvdelen af den originale traktor. Som modelbetegnelsen antyder, havde motoren en effekt på 20-24 hestekræfter. I alt blev der fremstillet 2270 enheder frem til 1925. Selvom modellen blev godt modtaget af landmændene, kom der først en reel efterspørgsel på traktorer i 1930’erne. Den første model med den moderne traktors grundlæggende dimensioner kom allerede i 1921, hvor Munktells’ 22’er blev lanceret. Den nye model gav 22-26 hestekræfter og havde en pæn vægt på 2580 kg.

J & C G Bolinders Mekaniska Verkstad og Munktells Mekaniska Verkstad fusionerede i 1932 til AB Bolinder-Munktells. Deres første model var BM 25’eren, der også var den første med oppustelige gummidæk. Med denne nyskabelse steg den maksimale hastighed til 14 km/t. BM 25’eren blev drevet af en Bolinder-semidieselmotor, der har visse ligheder med en moderne dobbeltbrændstofmotor.

I mellemtiden begyndte AB Volvo at fremstille traktorer i 1943. Volvos første model var T41’eren, der blev udviklet i samarbejde med Bolinder-Munktells og var stort set identisk med BM-modellen. De eneste forskelle var motoren og farvemulighederne: BM-traktorer var grønne, Volvo-traktorer røde. Både Volvo- og BM-traktorer fik den samme røde farve i 1957. Varemærket Volvo BM blev også indført i slutningen af 1950’erne.

I Finland begyndte Valmet at fremstille traktorer i 1951. Valmet og Volvo BM fusionerede i 1979 og skabte derved et ægte nordisk traktorvaremærke. Det betyder, at nutidens Valtra har både finske og svenske rødder. Efter fusionen begyndte arbejdet med at designe en helt ny serie af traktorer. Volvo BM Valmet 05-serien blev lanceret i 1982.

Det er værd at bemærke, at gennem hele historien om Volvo, BM, Valmet og Valtra har i det mindste nogle af deres traktormodeller kunnet køre på diesel, enten helt eller delvist.

Historien om Valtra og de nordiske traktorer strækker sig derfor imponerende 106 år tilbage.

For 50 år siden flyttede traktorfabrikken fra byen og ud på landet

Screenshot 2019 12 16 Historie Archives Valtra Team1

Produktionen af Valmet-traktorer begyndte i en tidligere riffelfabrik i den finske by Jyväskylä i 1951. Kapaciteten på den oprindelige fabrik var tilstrækkelig til produktionen af traktorer helt frem til sidst i 1960’erne, hvor den første modelserie blev lanceret: 100-serien. De nye traktorer havde førerhuse, der krævede en fabriksbygning med højere loftshøjde, og den tidligere riffelfabrik var også for lille.

På omtrent samme tid blev et fabriksområde på 1,5 hektar ledigt i det lille bysamfund Suolahti, der ligger omkring 40 kilometer nord for Jyväskylä. Selvom Valmet allerede havde reserveret et område i Jyväskylä til en ny fabrik, som man allerede var begyndt at opføre, blev det besluttet at flytte til Suolahti i 1969. Efter udflytning og tilpasning af produktionslinjerne til de nye omgivelser blev den nye fabrik indviet i september 1969. Samtidig fik fabriksområdet også en jernbane, hvorfra togvogne også i dag transporterer traktorer til havnen og videre ud på de globale markeder.

Valmet = Valtion metallitehdas = statens metalværker

1969 var også et vigtigt år i forhold til nye traktormodeller, for det var året, hvor virksomhedens første firehjulstrukne modeller og firecylindrede turbomotorer blev introduceret på Valmets 1100- og 900-modeller, der også var udstyret med et fast sikkerhedsførerhus.

Udflytningen tog 40 år

De næste skridt i udflytningen til landet tog temmelig lang tid. Det næste store spring blev gennemført i 1975, hvor der blev bygget 0,6 hektar nye fabriksarealer. Den nye fabrik blev brugt til produktion af transmissionsdele og samling af transmissioner. Motorerne er altid blevet bygget på Linnavuori-fabrikken i Tampere, hvor produktionen begyndte i 1943.

I årenes løb er fabriksområdet blevet udvidet for at imødekomme de skiftende behov. Den seneste tilføjelse kom i 2006, hvor en ny bygning til teknikcentret stod færdig. Alt i alt består fabrikken i Suolahti nu af omkring 5 hektar indendørs faciliteter, hvilket gør den 3,5 gange større end den oprindelige fabrik. Tidligere boede nogle af medarbejderne også lige ved siden af fabriksområdet, men i dag er der over 2 hektar parkeringspladser i stedet, og de fleste medarbejdere pendler i bil fra Suolahti og Jyväskylä. Selvom det meste af området allerede er blevet bebygget, er omkring en tredjedel stadigvæk dækket af skov, så de landlige omgivelser omkring fabriksområdet er bevaret.

Oprindeligt var det kun produktionen af traktorerne, der blev flyttet ud på landet – ikke alle de øvrige funktioner. Den tekniske afdeling og bearbejdningsafdelingen blev i Jyväskylä.

I dag er alle funktioner placeret i samme område, sådan som det oprindeligt var hensigten, da udflytningen blev planlagt tilbage i 1969. Det kan godt være, at det har taget næsten 40 år at blive helt færdig med flytningen, men som man siger: Det er altid ventetiden værd, hvis man venter på noget godt!

 

holmsland maskinforretning logo hvid

Bandsbyvej 11, Kloster
6950 Ringkøbing
Tlf.: 97 33 72 11
E-mail: info@holmsland.as

Vinkelvej 18A
8620 Kjellerup
Tlf.: 88 44 77 44
E-mail: info@holmsland.as

Åbningstider butik:                

Mandag – Torsdag 7.30 - 16.15

Fredag: 7.30 – 15.00

Åbningstider værksted:

Mandag – Torsdag: 7.30 – 16.15
Fredag: 7.30 – 12.45

Vagtmontør kan altid kontaktes på
Tlf.: 97 33 72 11