Oplev den nye Valtra-generation
Uanset opgaven er G-serien en universaltraktor, der har alle de funktioner, du har brug for i det daglige arbejde. Den har en avanceret mekanisk lift og effektiv arbejdshydraulik; HiTech-modellen har åbent center-hydraulik, mens Active- og Versu-modellerne har lukket center-/LS-system. Høj hydraulisk pumpekapacitet (100/110 l/min.) leverer hastighed, brugervenlighed og redskabsbetjening med alle funktioner.

G-serien er den perfekte traktor til frontlæsseropgaver takket være et samlet rudeareal på 5,7 m2, der giver fantastisk udsyn i alle retninger. Den nye Powershift-transmission med seks hastigheder giver føreren flere muligheder for at vælge arbejdshastighed.


Kom godt i gang med Valtra-vendegearet. Alle modellerne i G-serien har integreret parkeringsposition og AutoTraction, der hjælper dig med en jævn opstart. Den nye Powershift-transmission med seks hastigheder giver dig flere muligheder for at vælge arbejdshastighed end tidligere.

Den innovative Valtra-automatik inkluderer funktioner såsom gearskiftautomatik – AUTO1 har kørepedalfunktion og justerbar motorbremsning, mens AUTO2 giver føreren friheden til at vælge gearskift. Der er endda en Hill Hold-funktion i alle modellerne i G-serien, og derudover har vores avancerede Versu-model en kørehåndtagsfunktion, der ligner CVT (trinløst variabel transmission).


G-serien er bygget helt fra bunden som en 4-cylindret traktor. De kompakte Agco Power-motorer har været drivkraften i Valtra-traktorer i 70 år, og de beviser hver dag, at de kan levere masser af kraft og moment. Den kompakte 4,4 l-motor med de små dimensioner gør det muligt at benytte en lav motorhjelm, så føreren får masser af udsyn. Udstødningsefterbehandlingssystemet renser udstødningsgassen i overensstemmelse med Stage V-standarderne. Den kompakte enhed er placeret på højre side af traktoren, under førerhuset, hvor den ikke kun sørger for at holde udstødningsgassen ren, men også for frit udsyn. Højt luftindtag og en løsning, hvor det ikke er nødvendigt at recirkulere udstødningsgassen, sikrer frisk og ren luft til motoren.